Gå til indhold

Vidste du, at...

”Vidste du at” er en serie kortfilm som giver dig gode råde og tips til, at sikre det rigtige valg og korrekt brug af smøremidler.

Om tyndere olier

Vidste du, at tyndere olier virker udmærket selv i tunge køretøjer?

Blot fordi maskinen er stor, behøver viskositeten ikke at være høj. Tværtimod giver en 5W- eller 10W-olie bedre smøring end en 15W-olie. Den lavere viskositet gør, at olien når frem og smører motoren hurtigere og mere effektivt end en mere tyktflydende olie. Den mindsker slitagen og kan bidrage til et lavere brændstofforbrug.

Læs mere i vores blog Vidste du, at – om smøring af køretøjer.

Om olieflowet

Vidste du, at olieflowet i en lastbilsmotor strømmer hurtigt og langt?

Olien bevæger sig over en strækning på 9,5 meter, når den smører rundt i alle motorens hjørner og kroge. Så det gælder om, at hverken sod eller oxidering forhindrer olieflowet. Det konstante flow betyder, at hver enkelt komponent i motoren passes og smøres af 135 liter olie i minuttet.

Har du den rigtige olie i dit køretøj? Test vores olieguide.


Om temperaturstigninger

Vidste du, at temperaturstigninger påvirker oliens levetid?

En mineralbaseret hydraulikolie, der vedligeholdes korrekt – og arbejder ved en temperatur på maks. 40 grader – har en levetid på cirka 20 år. For hver tiende grad temperaturen stiger i systemet, halveres levetiden.  Der er altså meget at vinde ved at holde temperaturen nede. Det gøres nemmest ved at regulere kølingen med en termostat, men sørg også for, at luft- eller vandkølingen er rengjort og fungerer, som den skal.

Læs mere i vores blog Vidste du, at – om hydraulikolier.


Om dieseleffekt

Vidste du, at dieseleffekt ødelægger hydraulikolien?

Lavt tryk i et system kan forårsage en såkaldt dieseleffekt og ødelægge olien. Ved lavt tryk kan der dannes gasbobler i olien. Dieseleffekten indebærer, at boblerne antændes og medfører en mikroforbrænding pga. dannelse af kvælstofoxider. Hvis dette står på i noget tid, mørknes olien, den begynder at lugte skarpt og yder dårligere. Der kan opstå lavt tryk, hvis olien har for høj viskositet, hvis hydraulikpumpens suge ledning er dimensioneret for dårligt, eller hvis pumpen sidder for højt i forhold til hydrauliktanken.

Læs mere i vores blog Vidste du, at – om hydraulikolier.


Tjek på glykolen

Vidste du, at det er vigtigt at have tjek på, hvilken glykol motoren skal have?

Der findes produkter i alle regnbuens farver, og at bruge den forkerte type kan komme til at koste dyrt. Ikke alle typer kan blandes med hinanden. Det kan medføre øget korrosion, et tilstoppet kølesystem, lækage og i værste fald motorsvigt. Tjek bilens instruktionsbog, eller brug vores onlineværktøj, så du ved, at du vælger rigtigt!

Læs mere i vores blog "Farveblind" glykolhåndtering bliver mere sikker og smidig.


Om oversmøring

Vidste du, at oversmøring forårsager mange lejehaverier?

Undersøgelser viser, at mellem 30 og 40 procent af lejehaverier hænger sammen med oversmøring. For at undgå dette gælder det om at smøre med den rette mængde på det rette tidspunkt. Mere er ikke bedre. Snarere tværtimod! For meget smøremiddel kan føre til forhøjet temperatur, fedter ældes hurtigere og bliver mere træge, hvilket belaster teknikken. Der må heller ikke være for højt tryk på fedtpistolen. Det kan skabe slid, beskadige tætning, medføre lækage, som forårsager korrosion og øger risikoen for haveri.

Du kan få flere tips og råd ved at downloade vores smørefedthåndbog.


Om rigtig hydraulikolie

Vidste du, at den rigtige hydraulikolie reducerer energitabet?

Vælg derfor en olie med de rigtige egenskaber, først og fremmest med hensyn til viskositet. En olie med lavere viskositet er lettere at "få rundt" i hydrauliksystemet, reducerer energitabet og sparer på den måde penge. Mange vælger af gammel vane en olie med høj viskositet, men her kan det altså betale sig at tænke længere for at forbedre smøringen og sænke omkostningerne.

Du kan finde flere tips til en mere effektiv smøring i vores blogindlæg om hydraulikvæsker.


Om en opvarmet garage på dåse

Vidste du, at olie kan fungere som en opvarmet garage på dåse?

Med en tyndere motorolie slipper man for tomgangskørsel for at holde motoren i gang på kolde dage. Denne olie forbedrer startevnen, mindsker slitagen og kaldes derfor ”opvarmet garage på dåse”. Og at slippe for tomgangskørsel er godt for både tegnebogen og miljøet!

Du kan finde flere tips i vores blogindlæg om smøring af køretøjer.

Kundeservice

32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30