Gå til indhold

Om smørefedt

Smørefedt er højteknologi. Vellykket smøring handler næsten mere om viden end om selve smøremidlet.

Dagens stadig mere komplicerede maskinkonstruktioner skal fungere uden at forårsage kostbare driftsstop. De fleste lejeskader skyldes utilstrækkelig smøring. Gennem erfaringer fra forskellige anvendelser har vi opnået en gedigen kundskab og viden, som vi gerne deler ud af for at forhindre skader. At anbefale korrekt smørefedt i krævende miljøer, ved forskellige temperaturer og forskellige omdrejningstal samt ved høj belastning bygger på viden.

Den absolut mest almindelige test af smørefedt er keglepenetration til måling af smørefedtets konsistens. Man varmer fedtet op til 25 °C og anbringer det i en beholder. Fedtet bearbejdes med 60 slag i 60 sekunder. En standardiseret kegle lades ved hjælp af sin egen vægt synke ned i fedtet i beholderen, og ud fra hvor langt ned keglen penetrerer fedtet, opnår man en værdi i tiendedele millimeter. Jo højere værdi, desto blødere fedt. Ud fra værdien får man NLGI*-klassificeringen ifølge tabellen til højre. Smørefedt med NLGI 000 til 0 anvendes ofte i centralsmøresystemer. NLGI 2 er den absolut almindeligst forekommende konsistens. NLGI-klassificering 3 til 6 forekommer kun sjældent.

I dag er det almindeligt, at man lægger en klasse med konsistens ind mellem de forskellige fastlagte NLGI-klasser. De benævnes da med halve grader, f.eks. 1,5 eller 2,5.

 

NLGI-talKonsistensPenetration mm/10 i 5 sek.
000Flydende475-445
00Semiflydende430-400
0Viskos385-355
1 Semifast 340-310
2Fast (alm. fedt)295-265
3Ekstra fast250-220
4Meget fast205-175
5Semihård160-130
6 Blokfedt 115-85

* NLGI= National Lubricating Grease Institute

Et smørefedt skal: 

  • Give god smøring samt mindske friktion og slitage
  • Tætne, så smuds, vand og urenheder ikke kan trænge ind i smørestedet
  • Beskytte mod korrosion
  • Blive i smørestedet og ikke lække, dryppe eller blive slynget ud
  • Være kompatibelt med tætningsmaterialer og andre komponentmaterialer, som det kommer i kontakt med
  • Ikke forandres, så det stivner eller blødgøres ved gentagen mekanisk bearbejdning i lejet

Et smørefedt skal mindske friktionen på steder, hvor en smøreolie ville forsvinde. Men det skal også kunne tætne og lukke, eksempelvis holde vand ude og tætne mod gas. Det skal ganske enkelt være på plads.

Additiver øger ydeevnen

Tilsætningsmidler eller additiver, som det også kaldes, giver fedter en særlig karakter i form af målrettet ydelse. De additiver, der anvendes i fedt, minder meget om dem, der anvendes i flydende smøremidler.

Nogle almindelige additiver og deres funktion: 

  • Antioxidanter øger modstandsevnen mod oxidation og forlænger smørefedtets levetid
  • Korrosionsinhibitorer beskytter mod korrosion
  • EP-additiv (Extreme Pressure) øger smørefilmens trykstyrke ved høj belastning
  • Anti-wear mindsker friktionen og risikoen for slitage
  • Fast smøremiddel, eksempelvis molybdendisulfid og grafit, som beskytter mod slitage og reducerer friktionen ved høj belastning og lave omdrejningstal

Hvis man vil begynde at anvende en ny type fedt i en applikation, er det vigtigt at vide, om det nye og det gamle fedt er kompatible med hinanden. Det afhænger af, om fortykkelsesmidlet og/eller baseolien kan blandes med hinanden. Når man blander to forskellige fedter, kan der ske følgende:

  • Ingenting, dvs. at de to fedter er blandbare
  • At fedtblandingen hærder, hvilket kan være ødelæggende for eksempelvis et centralsmøresystem
  • Fedtblandingen bliver blød. Sæbestrukturen nedbrydes, og fedterne kan ikke blandes med hinanden. Kan forårsage lækage og i sidste ende lejehavari

Vi kan være behjælpelig med en blandbarhedstest, inden der skiftes produkt, for at sikre, at der ikke opstår problemer

Hver enkelt applikation stiller specifikke krav til smørefedtet og dets ydeevne. Vand, smuds, kemikalier, temperatur, omdrejningstal og belastning er alle eksempler på parametre, der skal tages højde for ved valg af produkt.

Baseolieviskositeten er en vigtig faktor præcis som ved anvendelse af smøreolier, f.eks. gearolier. Man bruger ikke en ISO VG 46, hvor der kræves en ISO VG 320. En type NLGI 2-klassificeret fedt er ikke det samme som en anden NLGI 2-klassificeret fedt, hvis de har forskellig baseolieviskositet. Hvis en maskinproducent eller lejeproducent foreskriver smørefedt med ISO VG 46 ved 40°C, så dur det ikke at anvende ISO VG 150 eller ISO VG 220. Det kan resultere i overophedning og reducere lejernes levetid.

Baseolien i smørefedt har almindeligvis en viskositet på mellem 20 - 500 mm2/s ved 40°C. Applikationen, som smørefedtet skal bruges i, bestemmer, hvilken baseolieviskositet der kræves. Lavviskose olier fungerer generelt bedre ved lav temperatur, mens smørefedt med højere baseolieviskositet snarere anvendes ved høj belastning og højere arbejdstemperaturer. Det er også vigtigt at tage hensyn til hastigheden/omdrejningstallet i applikationen. Lav hastighed kræver en højviskos baseolie, mens lavviskose olier er at foretrække i hurtigtgående applikationer.

Der findes dog undtagelser i forhold til retningslinjer for baseolieviskositet. Smørefedt baseret på NovaWay-teknologien følger ikke de regler og erfaringer, der gælder for konventionelt smørefedt.

At smøre med den rette mængde i det rette interval er vigtigt for funktionen. Mere er ikke altid bedre, og netop når det gælder smørefedt, kan det koste dyrt at overdosere.

Oversmøring af lejer kan resultere i øget temperatur og efterfølgende oxidation af fedtet, som nedbrydes og ældes meget hurtigere. Energitabet i lejet øges, olien kan sive ud fra fedtet, og fortykkelsesmidlet stivner ved langvarigt høje temperaturer. Nyt smørefedt kan få svært ved at nå frem til smørestedet, og dette kan føre til øget komponentslitage og til sidst havari. Også lejetætninger tager skade af oversmøring. Alt for højt tryk fra fedtpistolen ved smøring af lejer kan give skader på tætningen. Det kan føre til, at vand og urenheder finder ind i lejet og forårsager korrosion og slitage.

For at opnå det bedste resultat inden for eksempelvis en industrivirksomhed bør man foretage en gennemgang af smørepunkter og udarbejde en vedligeholdelsesplan. Der kræves oftest en nøje gennemgang med hensyn til mængden af smørefedt og smøreintervaller. Der findes beregningsprogrammer herfor, og vores applikationsingeniører arbejder tæt sammen med forskellige industrier, udarbejder smøreskemaer og giver anbefalinger til, hvilket produkt der passer bedst, både med henblik på optimeret ydeevne og reducerede vedligeholdelsesomkostninger.

Læs lejeproducentens forskrifter for optimal funktion, og konsulter en af vores applikationsingeniører for at få professionel rådgivning.

  • Brug helst den samme type fedt, som allerede findes i applikationen. Hvis det ikke er muligt: Kontrollér blandbarheden
  • Eftersmør ved driftstemperatur og under rotation
  • Eftersmør inden længere driftstop for maskinen
  • Undgå oversmøring
  • Det kan være nødvendigt at korrigere intervallet for eftersmøring afhængigt af temperatur, oscillation, belastning og miljø. Rådfør dig med din kontakt hos FUCHS.

Starten er gået på en ny epoke inden for smørefedt-verdenen. Nu vender vi op og ned på alt, hvad vi hidtil har lært! Med smørefedt baseret på NovaWay-teknologien har de regler og principper, vi tidligere har henvist til ved valg af smørefedt ud fra baseolieviskositet, beregninger eller NLGI-tal, ikke længere gyldighed.

Hvad er da forskellen mellem NovaWayfedterne og fedt baseret på konventionelle fortykkelsesmidler?

  • En del af ydelsen handler om additiverne og deres funktion. Fortykkelsesmidlet i konventionelle fedter (som f.eks. litiumfedt og litiumkompleksfedt) har højere polaritet end additiverne, og additiverne får dermed svært ved at nå metaloverfladen.
  • I "funktionelle fortykkelsesmidler" (som f.eks. kalciumsulfonatkompleks) er additiverne mere integreret i fortykkelsesmidlet. Dette kan fungere lidt bedre, men det løser ikke helt problemet med at få additiverne frem til metaloverfladen.
  • I NovaWay-fedterne, derimod, når additiverne metaloverfladerne og kan udføre deres opgave mere effektivt. Se figuren, som beskriver dette på en overskuelig måde.

Lavest mulig friktion, en bog om smørefedt.

I denne bog lærer du mere om smørefedt, og hvordan det skal påføres (pdf-format).

Anvendelsesguide: Smørefedt

En anvendelsesguide, som hjælper dig med at vælge det rette smørefedt (pdf-format).

Kundeservice
32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30