Gå til indhold

Følsomt udstyr snart på vej til Fors

Når tiden nu er inde til at gennemføre flytningen til Fors, er Maria Eklund, chef for forskning og udvikling, en af de personer, som bærer et stort ansvar for flytningen af vores laboratorium med dets instrumenter til produktudvikling, kvalitetskontrol og analyser af prøver fra kunder.

Vores intensive proceskvalificeringsperiode med produktionstests er nu afsluttet, og tiden er inde til at gå videre til vores næste planlagte fase: selve flytningen.

"Vi har udarbejdet omhyggelige risikoanalyser med detaljeplanlægning for at finde ud af præcis, hvordan instrumenterne skal pakkes ned, og hvordan selve flytningen skal gennemføres."

I Fors har vi jo bygget et helt nyt laboratorium, og alle vores fine instrumenter og andre ting fra det nuværende laboratorium i Nynäshamn, som vi skal bruge til vores analysearbejde, vil vi naturligvis tage med os. Da der er tale om både meget komplekse og meget følsomme instrumenter, er det uhyre vigtigt, at vi planlægger flytningen af laboratoriet meget grundigt. Vi har udarbejdet omhyggelige risikoanalyser med detaljeplanlægning for at finde ud af præcis, hvordan instrumenterne skal pakkes ned, og vi har formuleret særlige rutiner for, hvordan selve flytningen skal gennemføres.

Alt vores udstyr vil blive kalibreret og kvalitetssikret, både før og efter flytningen for at sikre, at alle instrumenter fungerer, som de skal, og så vi ved, at vi har nøjagtig samme præcision som før. Men dette handler ikke ”kun” om at få flyttet store mængder avanceret udstyr, men også om at gøre det på kort tid for dermed at minimere tiden med stilstand. Det handler derfor om at koordinere processen omhyggeligt med de øvrige aktiviteter i produktionen, hvoraf laboratoriet er en vigtig del. Vi vil ikke risikere stilstand, som vil kunne berøre vores kunder.

Laboratorieaktiviteterne omfatter produktudvikling, kvalitetskontrol af producerede varer og ikke mindst analyse af prøver fra kunder. Det er utrolig vigtigt, at vi også efter flytningen kan analysere prøver på præcis samme korrekte måde som tidligere.

Det er en selvfølge for os, at alle kunder skal kunne føle sig helt trygge ved det.

Kundeservice
32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30