Gå til indhold

Den rette smøring = højere produktivitet og lavere vedligeholdelsesomkostninger

Smøring og smøremidler har større indflydelse på rentabiliteten og produktiviteten, end mange virksomheder er klar over. Undersøgelser viser, at udnyttelsen af tilgængeligt udstyr (OEE) i industrien ligger under 60 %. Produktiviteten er med andre ord reduceret med 40 %, fordi produktionen ikke er i fuld gang eller ikke leverer efter planen – ofte på grund af utilstrækkelig eller forkert smøring.

Med den rette smøring ville virksomheder inden for tung industri som stål, metal og papir ifølge branchens egne beregninger kunne reducere vedligeholdelsesbudgettet med 10 til 20 % og samtidig undgå bekostelige produktionsafbrydelser.

Reducerede omkostninger 
Den rette smøring betyder også, at andre omkostninger reduceres. En moderne smøreolie kan for eksempel sænke energiomkostningerne med 2-300.000 kroner om året i en mellemstor industrivirksomhed. Men det giver også andre besparelser: færre olieskift, færre driftsafbrydelser, færre udskiftninger af maskinkomponenter, færre smøremiddelleverandører, mindre administration og reducerede lageromkostninger kan let spare yderligere 150-200.000 kroner i samme virksomhed.

Bedre for miljøet
Også miljøet vinder med den rette smøring. Øget energieffektivitet mindsker udledningen af kuldioxid. Og en længere produktlevetid mindsker mængden af spildolie der skal tages hånd om, og reducerer antallet af transporter til og fra fabrikken.

Øg effektiviteten – uden investeringer
Vi har en metode til at hjælpe dig med at optimere smøringen. I en struktureret gennemgang identificerer vi både besparelses- og effektiviseringspotentiale samt muligheden for at øge kapaciteten – uden nye investeringer. Denne gennemgang kalder vi Plant Survey. Kontakt os gerne for at få en gennemgang af din virksomhed.

Kundeservice

32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30