Om vores biobaserede og biologisk let nedbrydelige smøreolier
Hos FUCHS ser vi det som vores opgave at gøre alt for at minimere vores produkters påvirkning af miljø og mennesker, direkte og indirekte. En måde at gøre det på er at udskifte ikke-fornyelige bestanddele med ingredienser, som er fornyelige og biologisk let nedbrydelige.
Der findes internationalt aftalte kriterier for, hvilke produkter, der må kaldes henholdsvis biologisk let nedbrydelige (OECD 301) og biobaseret (EN 16807). Det er vores mål fortsat at øge andelen af råstoffer som opfylder disse kriterier.
Vores produktserie PLANTO er baseret på syntetiske estere eller vegetabilske olier, og produkterne opnår en teknisk ydeevne, der går langt ud over det normale. Især sammenlignet med konventionelle smøreolier, der er baseret på mineralolie. Faktum er, at flere af vores absolut bedste smøreolier også er vores mest bæredygtige.
Vi har i dag produkter til de fleste anvendelser, men arbejder videre på at kunne tilbyde bæredygtige alternativer med begrænset eller intet fossilt indhold, inden for ALLE områder.