RENOLIN PG 220
Produktbeskrivelse
RENOLIN PG olierne er fuldsyntetiske industrigearolier baseret på specielle nyudviklede polyglycolbaseolier. Derfor har RENOLIN PG produkterne enestående temperatur- og oxidationsstabilitet. Polyglycoler har meget gode viskositets-temperatur-egenskaber (højt naturligt, shearstabilt viskositetsindeks), og kan derfor anvendes i et meget stort temperaturspænd (afhængig af viskositetsklasse og arbejdsbetingelser fra -35 °C op til 160 °C). Specielle additiver tilpasset disse polyglycoler forbedrer yderligere baseoliens gode egenskaber – høj slidbeskyttelse, fremragende korrosionsbeskyttelse, selv ved tilstedeværelse af kondensvand, lav skumning og meget god kompatibilitet med ikke-jernmetaller.
Anvendelsesområder
RENOLINn PG gearolier er hovedsagelig egnet til smøring af gear og snekkegear som er udsat for tung mekanisk belastning og høj temperatur. Specielt i applikationer med høj hastighed ved glidebevægelser tilbyder RENOLIN PG fordele frem for mineraloliebaserede gearolier. På grund af den gode oxidationsstabilitet kan skifteintervallerne øges og vedligeholdelsesomkostningerne reduceres, selv ved høje driftstemperaturer. Anvendelse af RENOLIN PG i snekkegear (stål mod bronze) fører til markant reduceret friktion og slid. RENOLIN PG er også anvendelig i papirmaskiner, valseværker, røreværker og lejer til knusere. Kortvarigt er en maksimal temperatur på op til 200 °C acceptabel.
Egenskaber og fordele
- Fremragende slidbeskyttelse
- Meget stor modstand mod micro pitting)
- Glimrende slidbeskyttelse af rulningslejer (FE8)
- Øget virkningsgrad, lavere temperatur – lav friktionskoefficient
- Gode temperatur-viskositets egenskaber (højt VI)
- Til brug ved lav- såvel som høj temperatur
- Høj ældningsstabilitet
- God korrosionsbeskyttelse
- Glimrende luftudskilning
- Lav skumtendens
Note
RENOLIN PG er ikke blandbar eller kompatibel med mineralolie, esterolie og polyalphaolefiner. Skifter man mellem polyglycoler af forskellige fabrikater, bør man kontrollere blandbarheden. Før et evt. skifte bør
systemet tømmes helt og skylles med RENOLIN PG. Man bør også kontrollere forenelighed med maling, lak og pakningsmaterialer før et skift fra mineralolie til polyglycol. Generelt bør polyglycoler ikke anvendes
til smøring ved dynamisk friktion med aluminium. Leje- og gearfabrikanters anvisninger skal respekteres.
Håndtering og opbevaring
Undgå hudkontakt. I tilfælde af hudkontakt vaskes med vand og sæbe. Brugt olie bortskaffes på en genbrugsstation eller tilsvarende. Der findes sikkerhedsdatablade på www.fuchs.com/dk, eller de leveres
på anmodning.
Brancher
Oplysningerne på denne side er baseret på FUCHS-koncernens erfaring og ekspertise med udvikling og fremstilling af smøremidler og repræsenterer den nyeste teknik på markedet. Funktionen af vores produkter kan være påvirket af en række faktorer såsom den specifikke brug, anvendelsesmetoden, driftsmiljøet, forbehandling af komponenter, mulig ekstern kontaminering osv. Af denne grund er det ikke muligt at give universelt gyldige udsagn om funktionen af vores produkter. Vores produkter må ikke bruges i fly/rumfartøjer eller tilhørende dele. Dette gælder ikke, hvis produkterne kan fjernes igen, inden komponenterne monteres i et fly/rumfartøj. Oplysningerne her repræsenterer generelle og uforpligtende retningslinjer. Ingen garanti, hverken udtalt eller underforstået, er givet om produktets egenskaber eller egnethed til en given anvendelse. Inden produkterne tages i brug anbefaler vi derfor, at du spørger en af FUCHS-koncernens teknikere til råds om produktets funktion ved anvendelse under de gældende omstændigheder. Det er brugerens ansvar at teste den funktionelle egnethed af produkterne og at bruge dem med tilsvarende omhu. Vi arbejder løbende på at videreudvikle vores produkter. Vi forbeholder os derfor retten til at ændre vores produktsortiment, produkterne og deres fremstillingsprocesser samt alle oplysninger på denne side til enhver tid og uden varsel, forudsat at der ikke er kundespecifikke aftaler, der kræver det modsatte.