Gå til indhold

Den rette skærevæske – øget lønsomhed

Skærevæsken er et godt eksempel på, hvordan små detaljer kan have stor indflydelse på slutresultatet. Skærevæsken har til opgave at køle, smøre og borttransportere metalpartikler, spåner og smuds fra maskinen. Gør den ikke det, er konsekvensen højere produktionsomkostninger, flere ikke-planlagte driftsafbrydelser og øget værktøjsslitage.

 

At vælge den rette skærevæske er altså vigtigt. Men hvordan ved man, hvilken der er den rette? Svaret er, at det kommer an på forskellige ting. Hvilken skærevæske der er den rette, afgøres af faktorer som materiale og arbejdsmiljømæssige aspekter, men også af, hvilken type bearbejdning der er tale om.

Gælder det bearbejdning ved lave omdrejningstal, for eksempel slibning i hårdmetal, langhulsboring eller gevindskæring i vanskelige materialer, tandhjulsbearbejdning eller andre processer med høje krav til overfladefinhed, skal der bruges en skæreolie. Den giver god smøring, samtidig med at den giver fremragende spåntransport og korrosionsbeskyttelse.

Gælder det i stedet et arbejdsmoment ved høje hastigheder som for eksempel drejning, fræsning eller boring? Så stilles der højere krav til køling, hvilket betyder, at der skal bruges en vandblandbar skærevæske: en emulsion eller en syntetisk olie. 

Skift egenskaber uden at skifte væske
Undertiden kan man komme i en situation, hvor der hurtigt skal bruges et mere smørende produkt end det, man har. Da kan vi levere et additiv, der øger smøringen i den eksisterende væske, uden at du behøver at stoppe produktionen for at skifte. Derved undgår du dyre driftsafbrydelser, fordi du kan vente med at skifte til et mere højtsmørende produkt til et tidspunkt, hvor det ikke forstyrrer.

Tag dig af din skærevæske
Men det handler ikke kun om at have den rette skærevæske, det gælder også om at passe på den, så den holder længe. Det er vigtigt, at både koncentrationen og pH-værdien holder det rette niveau, hvilket bør kontrolleres mindst en gang om ugen. Man skal også holde væsken ren og fjerne spåner og andet. Desuden er det vigtigt at forhindre vækst af bakterier. En af de enkleste måder er at bruge en lille akvariepumpe, som holder væsken i bevægelse. Får du alligevel bakterievækst i systemet, kan det være nødvendigt at tilsætte både en pH-hæver og et baktericid.

Den rette skæreolie = øget effektivitet
Med det rette produkt og det rette tilsyn kan der opnås store gevinster: Du kan holde en højere skærehastighed og får bedre målnøjagtighed, bedre kontrol over spånhåndteringen og reduceret energiforbrug. Det giver også mindre slitage og længere levetid på maskiner og værktøj. Desuden får du mindre kassation og mindsket risiko for havarier og bekostelige produktionsafbrydelser. Alt dette bidrager til øget lønsomhed og lavere omkostninger pr. produceret enhed.

På prøve i praksis
Et eksempel fra virkeligheden er den polske virksomhed, der fremstiller aluminiumsdetaljer til tysk motorkøretøjsindustri. De kontaktede os, fordi personalet klagede over irriterede luftveje og hududslæt.

Efter at have gennemført en undersøgelse af arbejdspladsen anbefalede vi vores skærevæske CoolWay EAL. Den er baseret på syntetisk baseolie og syntetiske estere og indeholder ingen flygtige aminer, som kan irritere luftvejene. Resultatet blev over al forventning. Ud over at arbejdsmiljøproblemerne forsvandt, førte skiftet til færre driftsafbrydelser og en reduktion af værktøjsomkostningerne på halvtreds til halvfjerds procent. Desuden faldt forbruget af skærevæske med femogtyve procent i forhold til det konkurrerende produkt, man tidligere anvendte.

Alt i alt betød det, at alle detaljer kunne fremstilles til den halve pris. Omkostningerne pr. produceret detalje faldt altså med halvtreds procent!

Hvordan ser det ud hos jer?
Vi hjælper jer gerne med at optimere jeres processer. Du er velkommen til at kontakte os.

Håndbog

Håndbogen om skærevæsker

I denne brochure har vi samlet en del af vores viden om skærevæsker (på engelsk).


Hold dig opdateret

Blog: smart smøring
Bloggens skribenter er specialister med stor viden og erfaring med alle smøringens udfordringer.

Artikler
Her har vi samlet artikler om smøremidler og smøring.

Nyhedsbrev
Læs vores nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret på produktnyheder, branche nyheder, og få tips og råd om smøring.

Max execution time: 240