Gå til indhold


NOVA-teknologien

Starten er gået på en ny epoke inden for smørefedt-verdenen

Nu vender vi op og ned på alt, hvad vi hidtil har lært! Med smørefedt baseret på NOVA-teknologien har de regler og principper, vi tidligere har henvist til ved valg af smørefedt ud fra baseolieviskositet, beregninger eller NLGI-tal, ikke længere gyldighed.

Hvad er da forskellen mellem NOVA-fedterne og fedt baseret på konventionelle fortykkelsesmidler?

En del af ydelsen handler om additiverne og deres funktion. Fortykkelsesmidlet i konventionelle fedter (som f.eks. litiumfedt og litiumkompleksfedt) har højere polaritet end additiverne, og additiverne får dermed svært ved at nå metaloverfladen.

I "funktionelle fortykkelsesmidler" (som f.eks. kalciumsulfonatkompleks) er additiverne mere integreret i fortykkelsesmidlet. Dette kan fungere lidt bedre, men det løser ikke helt problemet med at få additiverne frem til metaloverfladen.

I RENOLIT NOVA-fedterne, derimod, når additiverne metaloverfladerne og kan udføre deres opgave mere effektivt. Se figuren, som beskriver dette på en overskuelig måde.


En helt ny verden af muligheder åbner sig

Når man kan bruge samme RENOLIT NOVA-fedt til både langsomtgående, højt belastede lejer og til hurtigtgående lejer, opstår der nye muligheder. Det er en forholdsvis ny teknik, og vi øger hele tiden vores viden om anvendelse af disse fedter. Vi har erfaret at der er store muligheder for at mindske sortimentet af smørefedter. Specielt i industrivirksomheder med mange forskellige applikationer og varierende krav til smørefedtets ydeevne.

Der findes mange applikationer, hvor konventionelt smørefedt ikke fungerer godt nok. Når det gælder modstandskraft mod overskylning med aggressive kemikalier og vand, er hæftningen og den lave opløselighed hos RENOLIT NOVA-fedterne grunden til, at de fungerer godt som problemløsere i disse tilfælde. Længere smøreintervaller og sikker drift bidrager til reducerede omkostninger til vedligehold, hvilket er yderligere et argument for disse produkter.

Hvor kan man bruge RENOLIT NOVA-smørefedterne?

Nogle eksempler er industrier, hvor der er kontakt med procesvand, syrer, baser eller metalbearbejdningsvæsker. Det kunne være lejesmøring i valseværker, i papir- og masseindustrien samt i metalindustrien. Her har RENOLIT NOVA udmærket hæftning, god tætnende evne og særdeles god korrosionsbeskyttende virkning.

RENOLIT NOVA kan bidrage til et bedre miljø i applikationer, hvor smøreintervallerne kan forlænges. Produkterne er også velegnede i forskellige køretøjs- og marine applikationer. RENOLIT NOVA-smørefedterne er for eksempel et godt alternativ til litium-baserede smørefedter, hvor prisen på litium kan stige og adgangen reduceres, i takt med at anvendelsen af litium øges i elektronikbranchen.

Applikationsområderne er meget større end eksemplerne ovenfor, og vi udvider hele tiden vores erfaring med produkterne.

Kontakt os gerne, hvis du vil vide mere!

Max execution time: 240

Produktsøgning

Produkter:
Produkt
Kundeservice
32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30