Mikrobiologi – et våben i kampen mod forureninger
Bakterier, som forurener skærevæskesystemet, skaber produktionsforstyrrelser og arbejdsmiljøproblemer. FUCHS-laboratoriet for mikrobiologi har udviklet en "værktøjskasse", som på tester skærevæskernes resistens på en smartere måde. Det gør udviklingsarbejdet mere træfsikkert og kundetilpasset.

Når væsker til metalbearbejdning brydes ned af bakterier, går de vigtige egenskaber tabt, pH-værdien ændres, og nedbrydningen forårsager korrosion og giver ganske enkelt en dårligere smøring. Problemet har holdt branchen beskæftiget i lang tid.
– Årsagen er det høje vandindhold i bearbejdningsprocessen. Det skaber et gunstigt miljø, hvor bakterier og svampe trives og nedbryder væskerne, fortæller Kenneth Borin, produktchef for metalbearbejdning hos FUCHS i Norden.
– En kraftig tilvækst af mikroorganismer – i særdeleshed svampe – kan også blokere filtre og påvirke metalbearbejdningen, fortsætter han. Det vigtigste er dog, at vækst og spredning af bakterier og svampe kan være en trussel mod de ansattes helbred i kraft af hud- og luftvejssygdomme.
Bakterier og svampe havner altså ofte i væsker til metalbearbejdning via det vand, der anvendes, fx via personalet, der passer maskinerne, eller via partikler eller aerosoler i arbejdsmiljøet. Samtidig er dårlig vedligeholdelse af væskerne ofte hovedårsagen til spredningen af mikroorganismer.
Effektive tests
For at løse problemerne med forurening har FUCHS' mikrobiologiske laboratorium i Spanien udviklet en mere effektiv "værktøjskasse", blandt andet deres egne såkaldte tilpassede belastningstests. I løbet af 2016 indkøbte laboratoriet en ultrafryser. Den holder temperaturene ned til minus 80 grader, og her opbevares isolerede mikroorganismer til fremtidig anvendelse i produktudviklingen. Det er vigtigt at kunne langtidsopbevare bakteriestammer. I særdeleshed fordi svampe og bakterier, som samles ind og isoleres, også anvendes til at vurdere forskellige biociders effektivitet.

– Til identifikation af forskellige svampe og bakterier i det specifikke tilfælde anvendes tilpassede mikrobiologiske tests, siger Kenneth Borin. Det muliggør mere træfsikre løsninger, der er unikke for den enkelte kunde, eftersom vi anvender de rigtige tilsætningsstoffer i begrænset mængde.
Ny lovgivning – ny teknologi
De seneste år har en ændret lovgivning for biocider og klassificering af kemiske stoffer fået branchen til at anvende en ny teknologi. Det betyder, at produkterne skal kontrolleres, så deres egenskaber ikke
ændrer sig. Her drager FUCHS' mikrobiologiske laboratorium nytte af den tilpassede belastningstest, der bruges til at sikre biostabiliteten i den nye anvendte teknologi.
– Med belastningstesten kontrollerer vi, at den biologiske resistens tilpasses kundernes behov ved modificeringer og videreudvikling af vores produkter. Vi kan således sammenligne forskellige produkter og teknologier og derefter vælge dem, der giver det bedste resultat for den enkelte kunde, siger Kenneth Borin.
Forebyggende vedligeholdelse – større fokus
Forskellige typer formaldehydafgivende biocider er tidligere blevet anvendt som tilsætning i skærevæsker. Disse biocider får pr. 1. december 2018 en strengere mærkning og vil derfor blive faset ud.
– I kraft af den teknologiske forandring bliver det, om muligt, endnu vigtigere at holde styr på sit skærevæskesystem. Daglig vedligeholdelse af væskerne er jo ofte årsagen til, at mikroorganismerne spredes. For at hjælpe vores kunder har vi udviklet en skærevæskehåndbog med konkrete råd og tips til, hvordan de skal håndtere deres skærevæskesystem, afslutter Kenneth Borin.
Læs mere om håndtering og forebyggende vedligeholdelse af skærevæsker i vores Skærevæskehåndbog.
Læs mere om ny lovgivning for Biocider.
Hold dig opdateret

Blog: smart smøring
Bloggens skribenter er specialister med stor viden og erfaring med alle smøringens udfordringer.

Nyhedsbrev
Læs vores nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret på produktnyheder, branche nyheder, og få tips og råd om smøring.