Gå til indhold

Affald – ingrediens i fremtidens smøremiddel

Affald kan være nøglen til smartere produktion og lavere miljøbelastning. Med visse typer affald kan man nemlig finde nye veje i fremstillingen af smøremiddel – nye veje, som både kan spare penge og skåne miljøet.

Fornybare råvarer er blevet anvendt længe og indgår fx i miljøtilpassede hydraulikolier. Samtidig findes der innovative satsninger, der går endnu længere. Et eksempel er det tyske forskningssamarbejde, ZeroCarb FB research alliance, som FUCHS er en del af. Et af delprojekternes har som mål at anvende affald i fremstillingen af nye produkter – fx smøremiddel.

ZeroCarb FP står for "zero-carbon footprint", dvs. et neutralt CO2-aftryk. Det skal forskningsalliancen forsøge at opnå ved genvinding og bioteknologisk raffinering af forskellige slags affald. Ved at anvende affald opnås nye tekniske muligheder, den miljømæssige holdbarhed forbedres og giver ressourcebesparelser. 

Ny, smart proces
Et af delprojekterne sigter mod fremstilling af smøremiddel. Det er lykkedes forskerne at udvinde hovedingredienser til smøremiddel ud af en anden bæredygtig råvare, nemlig brugt madolie. I processen, hvor gammelt stegefedt bliver til en højkvalitets råvare, anvendes et enzym med unikke egenskaber. Det smarte ved enzymet er, at det modificerer organiske molekyler i visse slags affald, så de kan anvendes i fremstillingen af smøremiddel.

På den måde kan affald, som restauranter producerer hver dag, anvendes i fremstillingen af nye produkter. Derved sluttes materialekredsløbet på en mere miljøvenlig måde. En af udfordringerne er nu at forlade laboratoriet og omdanne affald til smøremiddelingredienser i stor industriel målestok. Derfor tester forskerne hos FUCHS forskellige metoder til at optimere enzymets geniale arbejde, så det udvikles og bliver mere effektivt. 

Først mad, siden brændstof 
En øget anvendelse af fornybare råvarer betyder, at man ikke længere behøver at vælge mellem "mad eller brændstof". Nu kan man få både og – "først mad, derefter brændstof. For FUCHS kan det i sidste ende betyde endnu et stort skridt væk fra fossile brændstoffer i retning af vedvarende producerede råvarer. Udover bioteknologisk raffinering af brugt madolie arbejder forskerne i ZeroCarb FB også med genvinding af afløbsvand, udstødningsgasser og biprodukter fra fremstillingen af biodiesel. 

Hvis du vil læse mere, finder du en uddybende artikel her: 
https://www.fuchs.com/group/magazine/en/topics/detail/waste-to-value/ 

Kundeservice
32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30