Gå til indhold

»"Farveblind" glykolhåndtering bliver mere sikker og smidig«

Vælg og bland rigtigt – og stol ikke på farverne. Det er tippene til koncentrat med glykol – produkter, som beskytter kølesystemet mod frost og rust, men også giver nødvendig smøring. Læs mere om, hvordan du gør glykolhåndteringen mere smidig og sikker – året rundt!

VÆSKE MED MANGE ROLLER
På vores breddegrader tænker man måske først og fremmest på frostbeskyttelse, men ligeså vigtig er rustbeskyttelse, hvor glykolen hjælper til at mindske korrosionen på vandpumpen og mekaniske tætninger. Desuden renholder og mindsker produkterne forekomsten af belægninger. Sidst, men ikke mindst, sørger glykolen for, at systemet køler bedre, og at kogepunktet på kølervæsken hæves.

FØLG MOTORPRODUCENTENS RÅD
Ved valg af glykol gælder en tommelfingerregel fremfor andre – følg motorproducentens anbefaling. Variationen er stor, og i modsætning til mange olieprodukter er standardiseringen ikke kommet så langt, når det handler om glykol. 

VÆR OPMÆRKSOM PÅ FARVERNE
Der findes glykol i alle regnbuens farver, men det kan blive dyrt at vælge efter farve. Manglen på standarder betyder, at en farve aldrig er garanti for glykolens egenskaber. Bland derfor aldrig produkter, bare fordi de har den samme farve. Det kan skabe en blanding af glykoler, der forsøger at beskytte mod hinanden og i værste fald øger korrosionshastigheden i kølesystemet.

VÆLG EN FÆRDIGBLANDING
Glykol findes som koncentrat eller færdigblanding. Mit råd er at vælge en færdigblanding. Så ved du, at blandingen er korrekt. Hvis du vil blande selv, er tommelfingerreglen halvt vand, halvt glykol. Her er det vigtigt ikke at bruge postevand, men kun af ioniseret vand. Postevand kan for eksempel indeholde for meget kalcium – såkaldt "hårdt" vand – som får kølervæsken til at ældes hurtigere.

GOD, BEDRE, BEDST
De mest almindelige produkter er standardglykoler med en levetid på 12-24 måneder. Ønsker du en bedre kvalitet, skal du vælge et produkt, der er baseret på såkaldt OAT-teknologi. Disse produkter har en levetid på 5-6 år og giver en bedre rustbeskyttelse. Hvis du vil øge kvaliteten yderligere, skal du vælge en glykol med hybrid/lobrid-teknologi, som giver en endnu mere effektiv rustbeskyttelse. 

TJEK TILSTANDEN – HVERT ÅR
Et råd er at tjekke glykolen hvert efterår – det er nemmest via ekspansionskammeret, når motoren er kold. Grumset glykol er et advarselstegn, som tyder på, at væsken indeholder korrosionsrester. Tjek også frostbeskyttelsen med et refraktometer. Du må heller ikke glemme at tjekke mængden af glykol. Hvis niveauerne er lave, kan der være en lækage et sted. 

VORES ONLINEGUIDE – GENVEJEN TIL DEN RIGTIGE GLYKOL
Motorproducenten ved som sagt bedst, når det handler om at finde frem til det rette produkt. Hvis du er i tvivl, bør du altid spørge forhandleren. Til dig, der vil gøre det endnu nemmere, findes der vores onlineguide, der på et øjeblik giver dig ren besked. Klik her, og få en mere sikker og smidig glykolhåndtering.

Dette kan også interessere dig

Exceptionel olieteknologi med mange fordele

X som i eXceptionel. Ordet indfanger egenskaber ved XTL®-teknologien i vores motorolier med exceptionel præstationsevne under ekstreme forhold og temperaturer. Med disse olier mindskes brændstofs- og olieforbruget. Samtidig forbedres koldstartsegenskaberne.

Læs mere

»Oliespecifikationer – læg puslespillet rigtigt!«

ACEA, API og OEM-krav. Det handler om oliespecifikationer. Altså krav, som er vigtige, men til tider kan virke komplicerede. Men det er muligt at leve op til disse krav og samtidig lette driften og spare på omkostningerne. Det handler bare om at lægge puslespillet rigtigt!

Læs mere

Om bloggen

Smart smøring er en virksomhedsblog fra FUCHS Lubricants. Bloggen giver tips og gode råd om smøring, der betaler sig. Hermed mener vi smøring, der forenkler, effektiviserer og giver omkostningsbesparelser. Bloggens skribenter er specialister med stor viden og erfaring med alle smøringens udfordringer.

Kundeservice

32 46 30 00
Åbningstider:

Man-Tors: 07:30 - 16:00


Fre: 07:30 - 15:30