Rensevæsken – en ofte glemt del af vedligeholdelsen
Så længe processerne fungerer som de skal, anses rensevæsker ofte som anonyme aktører. Men når maskiner går i stå, komponenter ruster og belægninger ikke løsner sig – og ingen er helt sikre på hvorfor – handler problemet ofte om rengøring. Eller snarere om, hvordan man håndterer sin rensevæske.

Rensevæsker er en vigtig del af vedligeholdelse inden for industrien. Væskerne bruges til at fjerne olie, fedt og faste partikler (fx smuds og grater) fra komponenter og maskindele. De korrekte rensevæsker og indstillinger kan spare energi og penge ved at forlænge procesvæskers levetid, reducere korrosion og skabe mere sikre fremstillingsprocesser. På trods af det fylder rengøringsprocessen ikke meget, når snakken handler om vedligeholdelse og produktion. Men området fortjener større opmærksomhed.
Med denne blog vil jeg dele lidt viden, som gør det nemmere at forstå, hvordan industriel afvaskning fungerer, hvad der påvirker resultatet, og hvorfor små detaljer ofte udgør en stor forskel.
Helheden afgør resultatet
For at forstå rengøring inden for industrien kan det faktisk være nyttigt at tænke på arbejdet i et køkken. Du skal fx rengøre en stegepande, efter at der er stegt noget fedtholdigt. Hvad virker? Du når ikke langt med koldt vand. Men bruger du varme, opvaskebørste og opvaskemiddel, sker der ting og sager. Princippet er det samme i industrien: Resultatet styres af et samspil mellem tid, temperatur, mekanisk bearbejdning, koncentration og typen af rensevæske. Med andre ord: Rengøring handler aldrig kun om væsken.
Hvis en rensevæske skal være effektiv, skal den matche forureningen, materialet og processen. Et rengøringsmiddel, der virker godt på fedt i én proces, virker ikke nødvendigvis lige så godt i en anden. Grundreglen »lige opløser lige« forklarer, hvorfor nogle forureninger nemt fjernes med en bestemt kemisk karakter, mens andre kræver helt andre egenskaber. Fedt opløser fedt, polære stoffer opløser polære stoffer osv. Hvis vaskemidlets kemiske struktur ikke passer til forureningen, bliver emnet ikke rent, uanset hvor meget man vasker.
Rengøring er sjældent så enkelt som bare at »køre en væske gennem maskinen« eller »smide emnerne i badet«. Også valget af rengøringsmetode – spray, bad, ultralyd osv. – har betydning. Desuden afhænger resultatet af vaskens forskellige trin: afvaskning, skylning og tørring osv. Derfor skal man ikke bare vide, hvad der skal rengøres. Man skal også vide, hvilken forurening der skal fjernes, og hvilken type rengøringsmaskine der benyttes.
Hvad er en forurening?
Forurening kan være mange ting: rustbeskyttelse, olie, kalk, maling, klæbemiddel, rust, sod, vand, gamle rester af vaskemiddel – you name it … Alle typer af stoffer og tilstande kan udgøre en forurening, hvis de befinder sig på det forkerte sted eller på det forkerte tidspunkt. Den synlige forurening er ofte nem at gøre noget ved, mens det kan være betydeligt sværere at opdage og håndtere en forurening, man ikke kan se. Problemet med en forurening er nemlig ikke bare, at den er synlig – den påvirker også kundens proces. Partikler og fugt kan skabe korrosion under overfladen, en tynd oliefilm kan forringe vedhæftningen, når der efterfølgende skal lakeres eller coates osv. Restforureninger kan få efterfølgende processer til at mislykkes, selv om selve bearbejdningen har været perfekt.
Små detaljer kan ødelægge helheden
Resultatet bliver ikke altid som ønsket, trods bevidste valg vedr. processen. Her er det godt at vide, at problemer med rengøring sjældent opstår som følge af én enkelt afgørende fejl. Ofte handler det i stedet om flere små afvigelser, som tilsammen skubber processen i den forkerte retning. Måske er temperaturen for lav, nogle dyser begynder at stoppe til igen eller er forkert orienteret, der opsamles partikler i systemet, der kommer læk olie og en olieudskiller arbejder måske ikke som den skal…
Konsekvenserne af at helheden forstyrres af små detaljer, opleves ofte først som en lidt lavere renhedsgrad eller mere skum end normalt. Men snart kommer følgevirkningerne i form af rust, længere tørretid, øget risiko for mikroorganismer, dårligere processtabilitet, kortere levetid for rensevæsken samt andre problemer.
Hvis rensevæsken desuden påvirkes af andre væsker i processen, såsom skæreolier, hydraulikolier eller rustbeskyttelsesmidler, skal man også have styr på, hvor kompatible disse er. Selv gode produkter kan give dårligere resultater, hvis de bruges i den forkerte sammenhæng eller blandes med produkter, de ikke fungerer sammen med.
Rene rensevæsker giver rene detaljer
Problemer, der opstår som følge af ovennævnte små afvigelser, kræver imidlertid sjældent dramatiske tiltag for at blive løst og skabe bedre resultater. Det kræver dog, at man har styr på sine rengøringsrutiner og tager eventuelle signaler alvorligt.
En vigtig faktor er at sikre, at selve rensevæsken er ren. Ellers mister den gradvist sin funktion. Også rengøringsmaskinen skal holdes ren. Rensevæsken skal håndtere partikler og olie. Men filtre, magnetstænger, sier og olieudskillere skal også fungere, så der ikke ophobes urenheder i systemet. Uanset om rengøringsmetoden er baseret på spray, bad eller ultralyd, skal rensevæsken have god kontakt til den overflade, der skal rengøres.
Jo tidligere man opdager eventuelle forandringer, desto lettere er det som regel at foretage justeringer. Derfor vil jeg anbefale regelmæssig kontrol af både rengøringsmaskine og rensevæske. Hvordan ser væsken ud? Lugter den anderledes? Har den forandret sig på nogen måde? Ved at holde øje med lugt, udseende, partikelindhold, pH-værdi, koncentration og rengøringsudstyr er det muligt at opdage problemer i tide og forlænge væskens levetid. Små justeringer kan altså have stor effekt på både renhed, driftssikkerhed og økonomi.
Hvordan kan bæredygtig rengøring skabe farligt affald?
I dag er mange rensevæsker udviklet, så de tilgodeser både arbejdsmiljø og bæredygtighed. Imidlertid får jeg tit spørgsmålet: Hvorfor klassificeres en miljømæssigt bæredygtig rensevæske altid som farligt affald, når den er brugt op? Svaret er: Det handler ikke om selve produktet, men om den forurening, den har håndteret. I løbet af processen opsamler rensevæsken olier, metaller, partikler og andre forureninger fra procestrinene. Det er det, der gør, at detaljerne bliver renere – og som følge heraf, at væsken efter brug klassificeres som farligt affald.
Det er én af grundene til, at det er vigtigt at få væsken til at holde så længe som muligt uden at gå på kompromis med resultatet. Det handler også om funktion og økonomi. En væske, der fungerer stabilt over tid, reducerer naturligvis behovet for hyppige udskiftninger, driftsstop og unødvendigt spild.

FUCHS Lubricants Sweden
Kontakt mig, hvis du vil have os til at teste, hvordan din rengøringsproces præsterer. For mig og mine kolleger handler rengøring om langt mere end en dunk "kemi" eller om at sælge en rensevæske. Det handler om at få processerne til at fungere over tid. Med specialkompetencer, analyser, værktøjer og eget laboratorium kan vi hjælpe dig med at skabe en rengøringsstrategi baseret på din type af forurening samt dine materialer, maskintyper og proces flow.
Dette kan også interessere dig

Tips til en mere effektiv håndtering af skærevæsker
Der er masser af fordele ved at effektivisere håndteringen af skærevæsker. Det drejer sig om alt fra færre uplanlagte driftsstop til længere levetid på værktøj og maskiner. Ved at følge disse tips øger du i væsentlig grad dine chancer for at holde produktionen på et højt og stabilt niveau.

Mikrobiologi – et våben i kampen mod forureninger
Bakterier, som forurener skærevæskesystemet, skaber produktionsforstyrrelser og arbejdsmiljøproblemer. FUCHS-laboratoriet for mikrobiologi har udviklet en "værktøjskasse", som på tester skærevæskernes resistens på en smartere måde. Det gør udviklingsarbejdet mere træfsikkert og kundetilpasset.

Kontakt os
Find din salgsrepræsentant eller se kontaktoplysninger til kundeservice
